2. klasse “Kend din Nationalpark vadehavet”

Udbyder: NaturKulturVarde

Særligt relevant for Natur/Teknologi

 

Beskrivelse af forløbet

Vadehavet er en del af Varde Kommune, og strækker sig helt fra Holland og Tyskland i syd til Ho Bugt i Varde Kommune i nord.

Vadehavet er udpeget til både nationalpark og verdensarv, fordi det populært sagt er verdens største ta’ selv bord for de millioner af fugle, der hvert år trækker igennem.

I dette forløb vil eleverne komme til at fordybe sig i de dyr, der udgør menuen på ta’selv bordet. Fokus er på de skjulte dyr i Vadehavet, som er grundlaget for alle fuglene m.m., og eleverne skal undersøge vaden og få viden om dyrenes liv.

Her er til download lærervejledning og indholdsbeskrivelse:

Tryk her for Pdf-filen

På dagen – Ved Vadehavet i Ho
Med greb og vadeslæde går vi på jagt efter det skjulte dyreliv i Nationalpark
Vadehavet.
I vaden finder vi sandorme, muslinger, snegle og krabber – og opdager, hvor rigt livet
er i det landskab, der tørlægges to gange i døgnet ved lavvande.
Vi fordyber os i de enkelte dyr og kommer omkring Vadehavets fødekæder.

Tid og sted
Sønderballevej Ho, 6857 Blåvand (P-pladsen ved Langli Ebbevej)
Besøgene ude ved Vadehavet foregår fra midt april til slut maj og varer ca. 2,5 timer.
Husk praktisk påklædning efter vejret inkl. godt fodtøj – gummistøvler er absolut det bedste.

Forløbet bookes her.

Forløbsansvarlig: Kirstine Høgh Christiansen, khc@naturkulturvarde.dk