4. klasse “Lys og Farver”

Udbyder: Vardemuseerne LÆRING

Særligt relevant for  Billedkunst, og Natur/Teknologi

Indholdsbeskrivelse

  • Vardemuseerne har udviklet et forløb for 4. klasse, hvor fagene natur/teknologi og billedkunst bringes i samspil.
  • Eleverne oplever gennem eksperimenter, lysets mærkværdige dualitet, de lærer om brugen af farver i kunst, og de afprøver deres egne kreative evner.
    På et af de tre kunstmuseer; Nymindegabmuseum, Museum Frello, eller JANUS – Vestjyllands kunstmuseum, præsenteres eleverne for den Lokale, historiske eller moderne kunst og kunstnerens arbejde med farverne. De hører, hvad lys egentlig er, hvordan vi gennem vores øjne opfatter lysets farver, og hvordan disse farver kan påvirke vores oplevelse af kunsten.
  • Undervisningsforløbet rummer øvelser til både før og efter besøget på et af museerne. Påregn ca. 1-2 lektioner til både før- og efterarbejdet. Museums besøget er berammet til ca. 180 min fra ankomst.

Forberedelse

  • Der er udarbejdet et materiale som bør anvendes i det forberedende arbejde i optakten til besøget. Lærervejledningen og materialet kan hentes her.
  • I må meget gerne opfordre eleverne til at medbringe de MuseumSpas, de fik i forbindelse med Vi i naturskolen forløbet “Kend dit lokale museum” i 3. klasse.

Eftermateriale

  • I undervisningsmaterialet findes også øvelser og opgaver til efterarbejde når man er vendt tilbage på skolen.
  • Varighed af undervisningsforløb
  • Det anbefaledes at sætte 1-2 lektioner af til før og efter opgaverne/øvelserne. Mens selve besøget er rammesat til 180 min.

Tid og sted for besøg

  • Forløbene afvikles i vinteren eller foråret, og har en varighed af ca 3 timer.
  • Tid til undervisningsforløbet bestilles i bookingsystemet her.
  • Vi anbefaler at I booker ved et museum, som eleverne ikke har besøgt i 3. klasse.
  • Vær særligt opmærksomme på hvilket museum I har booket forløbet ved, så bussen kører jer det rigtige sted hen.
  • Adresserne er som følger:
    • Nymindegab museum: Vesterhavsvej 294, 6830 Nørre Nebel
    • Museum Frello: Kirkepladsen 1, 6800 Varde
    • JANUS – Vestjyllands kunstmuseum: Lærkevej 25, 6862 Tistrup

Kontaktinformation ved Vardemuseerne LÆRING: TR@vardemuseerne.dk